SS President Coolidge: Fra Luksus til Havets Dyb

Dybhavets hemmeligheder fascinerer os, især når de gemmer på historier om skibe, der engang sejlede stolt på verdenshavene. Blandt de mest ikoniske vrag findes SS President Coolidge, et navn der vækker genklang hos både historieentusiaster og dykkere verden over. Fra dens glansdage som et luksus passagerskib til dens tragiske skæbne som troppetransportskib i Anden Verdenskrig, er historien om President Coolidge en fortælling om innovation, krigens brutalitet og menneskeligt heltemod. Dette artikel vil udforske skibets bemærkelsesværdige liv, dets dramatiske endeligt og dets nuværende status som et undersøisk monument.

En Passagerdrøm Af Luksus

SS President Coolidge blev bygget i 1931 og var dengang et flagskib inden for amerikansk skibsbygning. Sammen med sit søsterskib, SS President Hoover, repræsenterede hun toppen af maritim ingeniørkunst og luksus. Skibet var udstyret med turbo-elektrisk fremdrift, en banebrydende teknologi på den tid, hvilket gjorde det til et af de mest moderne skibe i sin klasse. Indvendigt var President Coolidge et flydende palads, designet til at forkæle passagerer på lange rejser over Stillehavet.

Passagererne kunne nyde rummelige kahytter, elegante saloner, private telefoner, to saltvandspools, en barbershop, skønhedssalon, et fitnesscenter og endda en sodavandsbar. Det var et sandt paradis for feriegæster, der søgte sol og eventyr i Stillehavet og Fjernøsten. President Coolidge satte flere fartsrekorder på sine overfarter mellem Japan og San Francisco, hvilket cementerede dens ry som et hurtigt og komfortabelt skib. Hun sejlede primært mellem San Francisco og Manila via Kobe og Shanghai, men foretog også ture rundt om jorden, der fortsatte fra Manila via Singapore, Suezkanalen, Middelhavet, New York City og Panamakanalen tilbage til San Francisco.

Efter at Dollar Steamship Lines, skibets oprindelige ejer, kom i økonomiske vanskeligheder og blev omdannet til American President Lines i 1938, fortsatte President Coolidge sin tjeneste under det nye rederi. Men truslen om en global konflikt lurede, og skibets civile dage nærmede sig sin afslutning.

Fra Civilt Skib til Krigsskib

I takt med at spændingerne steg i Asien i 1940, begyndte SS President Coolidge at spille en ny rolle. Hun hjalp med at evakuere amerikanske borgere fra Hong Kong og andre dele af Østasien, som var truet af japansk aggression. I 1941, da krigstruslen intensiveredes, begyndte det amerikanske krigsministerium at bruge President Coolidge til lejlighedsvise rejser til Honolulu og Manila. I juni 1941 blev hun officielt et troppetransportskib, der forstærkede garnisoner i Stillehavet.

Efter angrebet på Pearl Harbor den 7. december 1941, fik President Coolidge en afgørende humanitær opgave. Den 19. december evakuerede hun 125 kritisk sårede flådepatienter fra Hawaii, hjulpet af tre hastigt tilknyttede flådesygeplejersker og to flådelæger fra Filippinerne, der allerede var blandt passagererne. Skibet nåede San Francisco den 25. december, og de sårede blev bragt i sikkerhed.

I januar 1942 deltog President Coolidge i den første store konvoj til Australien efter Pearl Harbor, medbringende tropper, forsyninger, ammunition og våben, herunder P-40 jagerfly til Filippinerne og Java. Det var først i 1942, at hun gennemgik en fuld ombygning til troppetransportskib. Hendes luksuriøse indretning blev fjernet eller dækket til, og hendes indkvartering blev omorganiseret for at give plads til over 5.000 tropper. Kanoner blev monteret, og skibet blev malet i en mat grå farve for at mindske dens synlighed.

Efter ombygningen fortsatte President Coolidge sin tjeneste i det sydvestlige Stillehav. Hun transporterede vigtige personer som Manuel Quezon, Filippinernes præsident, fra Melbourne til San Francisco og sejlede til havne som Wellington, Auckland, Bora Bora og Suva. Den 6. oktober 1942 forlod hun San Francisco på sin sidste rejse mod New Caledonia og New Hebriderne. Om bord var den 172. infanteriregiment, 43. division, og en havneforsvarsenhed, der skulle beskytte flyvepladsen ved Espiritu Santo, som leverede bombestøtte til styrkerne ved Guadalcanal.

Den Skæbnesvangre Dag: Sænkningen

Den 26. oktober 1942 nærmede SS President Coolidge sig havnen i Espiritu Santo, som var en stor militærbase stærkt beskyttet af miner. Men i en forfærdelig administrative fejl var information om de sikre indgangsruter til havnen ved en fejl udeladt fra President Coolidges sejladsordrer. Kaptajn Henry Nelson, uvidende om de amerikanske minefelter og frygtende japanske ubåde, forsøgte at sejle ind i havnen gennem den største og mest oplagte kanal. Katastrofen indtraf, da en mine ramte skibet i maskinrummet. Kort efter eksploderede en anden mine nær agterstavnen.

Kaptajn Nelson indså øjeblikkeligt, at skibet var fortabt. Med et utroligt nærvær af ånd beordrede han skibet sat på grund i et forsøg på at redde så meget som muligt. Han beordrede tropperne til at forlade skibet, og da man troede, at skibet ikke ville synke helt, blev de bedt om at efterlade alle deres ejendele, da man forventede at kunne bjerge dem i de følgende dage.

I løbet af de næste 90 minutter lykkedes det forbløffende 5.340 mænd at komme sikkert i land. Der var ingen panik; mange gik endda roligt i land fra det strandede skib. Desværre blev kaptajnens forsøg på at få skibet helt på grund forhindret af et koralrev. President Coolidge krængede kraftigt, sank agterst først og gled ned ad en skråning ind i kanalen. En af de mest bemærkelsesværdige aspekter ved denne tragiske begivenhed er det utroligt lave antal omkomne.

Helte og Tab

Kun to mænd mistede livet under sænkningen af SS President Coolidge, hvilket er et vidnesbyrd om den effektive evakuering og besætningens ro under pres.

• Fyrbøder Robert Reid: Han var på arbejde i maskinrummet og blev dræbt af den første mineeksplosion.
• Kaptajn Elwood Joseph Euart: En sand helt. Han var kommet sikkert fra borde, men hørte, at der stadig var mænd fanget i infirmeriet. Uden at tøve vendte han tilbage gennem en af skibets døre, reddede mændene, men var derefter ude af stand til selv at undslippe og sank med skibet. For sine heroiske handlinger blev han posthumt tildelt Distinguished Service Cross. I 2013 blev Kaptajn Euarts lig angiveligt fundet af en lokal dykkerguide, og i 2014 blev hans jordiske rester bjærget, stadig med hans hundetegn og personlige ejendele. Han blev senere begravet med fuld militær ære.

Tabet af skibet var en logistisk katastrofe for de allierede styrker i Stillehavet. President Coolidge medbragte kritisk udstyr og forsyninger, herunder næsten hele USA's daværende beholdning af kinin (et anti-malaria middel), som var afgørende for tropperne i de tropiske klimaer. Denne mangel komplicerede logistikken under krisen ved Guadalcanal og forsinkede indsættelsen af den 25. division fra Hawaii.

Officielle Undersøgelser

Efter sænkningen blev der iværksat flere officielle undersøgelser for at fastslå årsagen til katastrofen. Den første undersøgelsesret anbefalede yderligere anklager mod Kaptajn Nelson. Men en militærkommission frikendte ham for skyld. Det viste sig, at handelsskibe ikke fik alle tilgængelige taktiske oplysninger, især ikke om placeringen af "venlige" miner. Denne information ville have forhindret sænkningen. Selvom flåden var utilfreds med resultatet, blev der ikke truffet yderligere foranstaltninger mod Kaptajn Nelson.

SS President Coolidge I Dag: Et Dykkerparadis

I dag hviler SS President Coolidge på havbunden ud for kysten af Espiritu Santo, Vanuatu, og har udviklet sig til et af verdens mest berømte dykkerparadis. Efter at Vanuatu opnåede uafhængighed i 1980, erklærede regeringen i 1983, at ingen bjergning eller genopretning af genstande fra President Coolidge ville være tilladt, hvilket har bidraget til at bevare vraget i en bemærkelsesværdig intakt tilstand.

Vraget ligger på sin bagbord side, med stævnen på ca. 21 meters dybde og agterstavnen på ca. 73 meters dybde. Dens relativt lave dybde i den øverste del, kombineret med let adgang fra stranden og god sigtbarhed, gør den tilgængelig for rekreative dykkere med den rette træning og udstyr. Dykkere kan udforske adskillige lastrum og dæk, og det er muligt at svømme gennem store dele af skibet.

Indenfor vraget kan man stadig se utallige genstande fra skibets tidligere liv – både som luksusskib og som troppetransport. Hjelme, geværer, jeeps, lastbiler og personlige forsyninger ligger spredt i vraget. Blandt de mest ikoniske fund er den smukke statue af "Damen" (en porcelænsrelief af en dame på en enhjørning), lysekroner og en mosaikflisefontæne, som engang prydede første klasses rygesalon. Mange dykkere siges at kysse "Damen" for held.

Koralrev er vokset rundt om og på vraget, og det er nu hjemsted for et rigt marineliv, herunder revfisk, barracudaer, dragefisk, havskildpadder og muræner. Vragets enorme størrelse og den gradvise nedadgående hældning kræver opmærksomhed på dybdemåleren, da ens horisontale reference kan blive forvrænget, hvilket skjuler den kontinuerlige nedstigning. President Coolidge er et levende museum under vandet, der vidner om en svunden æra og opfordrer til refleksion over krigens omkostninger og naturens genoprettende kraft.

SS President Coolidge: Fakta i Tal

For at give et hurtigt overblik over skibets specifikationer og skæbne, er her en sammenlignende tabel:

Ofte Stillede Spørgsmål

Hvor sank SS President Coolidge?

SS President Coolidge sank ud for kysten af Espiritu Santo, en ø i Vanuatu (dengang kendt som New Hebriderne), i Stillehavet.

Hvad forårsagede sænkningen af SS President Coolidge?

Skibet ramte to amerikanske miner, der var placeret for at beskytte havnen i Espiritu Santo. Kaptajnen var uvidende om minefeltet, da informationen var blevet udeladt fra skibets sejladsordrer.

Hvor mange omkom, da SS President Coolidge sank?

Kun to personer mistede livet: Fyrbøder Robert Reid og Kaptajn Elwood Joseph Euart, der heroisk vendte tilbage for at redde andre.

Er SS President Coolidge et dykkersted i dag?

Ja, det er et af verdens mest berømte og tilgængelige vragdykkersteder. Det er et beskyttet vrag, og det er ikke tilladt at fjerne genstande.

Hvad kan man se på vraget af SS President Coolidge?

Vraget er bemærkelsesværdigt intakt, og dykkere kan se mange af skibets oprindelige elementer, herunder kanoner, jeeps, hjelme, lastbiler, personlige ejendele, samt en berømt statue kaldet "Damen". Det er også hjemsted for et rigt marineliv.

Hvorfor var tabet af SS President Coolidge en stor logistisk udfordring?

Udover tropper medbragte skibet kritisk udstyr og forsyninger, herunder næsten hele USA's beholdning af kinin, et livsvigtigt anti-malaria middel. Tabet heraf forsinkede vigtige troppebevægelser og komplicerede forsyninger i Stillehavet.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner SS President Coolidge: Fra Luksus til Havets Dyb, kan du besøge kategorien Havne.