USS New York: Fra Stål til Søfartshistorie

USS New York (BB-34), et navn der klinger af storhed og maritim magt, var det første skib i sin klasse af slagskibe og et ikon for amerikansk flådestyrke gennem det 20. århundrede. Fra sin jomfrurejse i 1914 til dens dramatiske afslutning som atomprøvemål, var USS New York vidne til og deltager i nogle af historiens mest afgørende øjeblikke. Denne artikel vil udforske dens bygning, dens rolle i to verdenskrige, dens banebrydende moderniseringer og dens uundgåelige skæbne, der cementerede dens plads i søfartshistorien.

Fødsel og Tidlig Tjeneste

USS New York blev bygget på det velrenommerede New York Navy Yard og blev idriftsat i april 1914. Allerede samme år fik hun sin første aktive tjeneste ud for Vera Cruz, Mexico, under den amerikanske intervention der. Efter mere end tre års operationer langs østkysten og i Caribien, krydsede New York i december 1917 Atlanten for at slutte sig til den britiske Grand Fleet, da USA trådte ind i Første Verdenskrig.

Som flagskib for den amerikanske flådes sjette slagskibseskadre spillede hun en afgørende rolle under resten af Første Verdenskrig. Hendes opgaver omfattede eskorte af konvojer og patruljering af Nordsøen. Trods en generelt rolig krigstid for de amerikanske slagskibe, der sjældent kom i direkte kamp med den tyske højsøflåde, havde USS New York en bemærkelsesværdig hændelse. Den 14. oktober 1918, nær Pentland Firth, kolliderede hun tilsyneladende med en massiv undervandsobjekt, hvilket resulterede i skader på hendes styrbords side og agterstavn, herunder to ødelagte propelblade. Hendes hastighed faldt til 12 knob. Rapporter og senere tyske arkiver indikerer, at hun med stor sandsynlighed havde ramt en tysk U-båd – enten UB-113 eller UB-123. Denne utilsigtede kollision betragtes som det eneste U-båds-drab udført af Battleship Division Nine under krigen. Efter hændelsen blev USS New York repareret på Rosyth Naval Dockyard.

I midten af 1919 passerede New York Panamakanalen og sejlede til Stillehavet, hvor hun var baseret i de næste halvandet årti. Som en del af Battle Fleet deltog hun aktivt i de regelmæssigt afholdte øvelser, borearbejde og skydetræninger i Stillehavet og Caribien. Det var i denne periode, at skibet begyndte at vise tegn på forældelse, hvilket førte til omfattende planer om modernisering.

Mellemkrigsårene og Modernisering

Mellem 1925 og 1927 gennemgik USS New York en omfattende modernisering på Norfolk Navy Yard, der forvandlede hendes udseende og kampkapacitet markant. Den største ændring var udskiftningen af hendes fjorten kulfyrede kedler med seks nye oliefyrede Bureau Express-modeller, hvilket mere end fordoblede hendes brændstofkapacitet og øgede hendes rækkevidde. Dette betød også, at hendes to separate skorstene blev erstattet af en enkelt, stor skorsten placeret midtskibs.

Yderligere forbedringer omfattede installation af anti-torpedo bulges på skrogsiderne for øget beskyttelse mod torpedoer, tungere dækpanser for bedre forsvar mod luftangreb og opdaterede ildkontrolmekanismer. De karakteristiske gittermaster blev fjernet og erstattet af solide trefodsmaster, hvilket yderligere ændrede skibets silhuet. Disse moderniseringer forbedrede ikke kun hendes defensive og offensive evner, men også hendes levetid i en tid med hurtig teknologisk udvikling.

En af de mest interessante tilføjelser under mellemkrigsårene var introduktionen af luftværnskanoner. Selvom de oprindelige designplaner ikke inkluderede luftværn, blev USS New York-klassen den første til at montere anti-luftskytskanoner i 1910, specifikt to 76 mm/50 kaliber kanoner placeret på platforme over bådkranerne for maksimal skudvinkel. Under 1925-27 moderniseringen blev luftværnet yderligere forstærket, og skibet fik otte 76 mm kanoner. Desuden blev torpedorørene, der blev anset for forældede, fjernet.

Efter at være blevet overført til Atlanten i midten af 1930'erne, besøgte hun England i 1937 som den amerikanske repræsentant ved den britiske kroningsflådeparade. I de efterfølgende tre år blev slagskibet aktivt anvendt som træningsskib for nye rekrutter og kadetter, hvilket gav hende tilnavnet "Christmas Ship" efter en tradition med at invitere hundredvis af forældreløse børn om bord til jul i New York City.

En Pioner i Radarteknologi

En af de mest skelsættende bedrifter i USS New Yorks historie var dens rolle som testplatform for den eksperimentelle XAF-radar i 1938. Denne radar, et resultat af flere års teknisk udvikling fra Naval Research Laboratory (NRL), blev installeret på broen, hvor den erstattede en stor optisk afstandsmåler. Med en bølgelængde på 1,5 meter og en effekt på 15 kilowatt var denne tidlige radar udstyret med en unik "bedspring"-antenne, der målte 17 kvadratfod.

XAF-radaren overgik alle forventninger under vintermanøvrer. Den kunne detektere skibe på op til 15 sømil og fly på hele 100 sømil. For første gang blev radar brugt til skydetræning, hvilket gav en hidtil uset præcision i rækkevidde og azimut-retning. Den fungerede også som navigationsradar i tåge og mørke, idet den kunne "se" store forhindringer. Resultaterne var så imponerende, at USS New Yorks kaptajn anbefalede installation af radaren på alle amerikanske hangarskibe og andre slagskibe og krydsere. Dette førte til produktionen af CXAM-radaren, som blev bredt implementeret i den amerikanske flåde og revolutionerede flådeoperationer.

Anden Verdenskrig: Fra Konvoj til Kamikaze

Med udbruddet af krigen i Europa deltog USS New York i Neutralitetspatruljeoperationer. Da USA nærmede sig konflikten i 1941, hjalp hun med besættelsen af Island og eskorterede konvojer. Hendes konvojaktiviteter fortsatte, efter at USA blev en krigsførende part i december 1941.

I november 1942 tog USS New York del i invasionen af Nordafrika, kendt som Operation Torch. Her leverede hun ildstøtte til landgange ved Safi, Marokko, og affyrede for første gang sine hovedkanoner i kamp mod franske befæstninger. Hun fungerede som flagskib for Southern Attack Group, der dækkede angrebet fra den amerikanske 9. infanteridivisions 47. infanteriregiment. Efter at have affyret 60 granater i kamp, trak hun sig tilbage fra området.

I 1943 og det meste af 1944 tilbragte hun tiden med eskorte- og træningsopgaver, og blev omdannet til et primært træningscenter for hovedbatteri og eskorte. I begyndelsen af 1945 sejlede hun til krigszonen i Stillehavet. I februar var USS New Yorks store kanoner aktive med at bombardere Iwo Jima før og under marinernes angreb på øen. På tre dage affyrede hun 6.417 granater, herunder 1.037 hovedrunder mod Mount Suribachi og andre mål, og ramte angiveligt den største japanske ammunitionsdepot på øen, hvilket fremkaldte en jordskælvende eksplosion.

Hun blev på lignende vis anvendt ud for Okinawa fra slutningen af marts til juni 1945, hvor hun ydede uafbrudt artilleristøtte i 76 dage og affyrede 4.159 14-tommer granater. Under disse intense operationer blev hun let beskadiget af et Kamikaze-fly den 14. april 1945, hvilket resulterede i tab af et observationsfly og katapulten. Hendes kanonløb var så slidte efter den omfattende brug, at hun måtte sejle til Pearl Harbor i juni for at få dem udskiftet.

Enden på en Æra

Efter den japanske kapitulation i august 1945 vendte USS New York tilbage til Atlanten og var til stede i New York City for flådeparaden på Navy Day i slutningen af oktober. Hendes sidste aktive tjeneste var som målskib under atomprøverne ved Bikini-atollen, Marshalløerne, i juli 1946. Denne operation, kendt som Operation Crossroads, var designet til at studere effekten af atomvåben på flådefartøjer.

USS New York blev udsat for Baker-testen, en undervandsdetonation, og blev hårdt beskadiget og stærkt radioaktiv. For radioaktiv og alt for gammel til yderligere brug blev hun afmonteret en måned senere. I juli 1948 blev USS New York slæbt ud på havet ud for Pearl Harbor og sænket som et mål for flådens fly og skibe, hvilket markerede den endelige afslutning på en lang og ærefuld karriere for et af den amerikanske flådes mest bemærkelsesværdige slagskibe.

Ofte Stillede Spørgsmål om USS New York

Hvor blev USS New York bygget?

USS New York (BB-34) blev bygget på New York Navy Yard i New York, USA.

Hvad var USS New Yorks rolle under Første Verdenskrig?

Under Første Verdenskrig var USS New York flagskib for den amerikanske flådes sjette slagskibseskadre, der forstærkede den britiske Grand Fleet. Hun deltog i konvojeskorte og patruljeopgaver i Nordsøen. Hun er også kendt for en hændelse, hvor hun sandsynligvis ramte og sank en tysk U-båd.

Hvilken betydelig opgradering fik USS New York i mellemkrigsårene?

Mellem 1925 og 1927 gennemgik USS New York en omfattende modernisering, hvor hun fik nye oliefyrede kedler, anti-torpedo bulges, tungere dækpanser, opdaterede ildkontrolsystemer og nye trefodsmaster, der erstattede de ældre gittermaster. Hun var også det første amerikanske slagskib, der testede den banebrydende XAF-radar i 1938.

Deltog USS New York i D-dag?

Nej, USS New York deltog ikke i D-dag. Hun tilbragte 1943 og det meste af 1944 med eskorte- og træningsopgaver i Atlanten og blev et træningscenter. Hun opererede med den amerikanske flådeakademi indtil september 1944, før hun blev overført til Stillehavet i slutningen af 1944 for kampagnen i 1945.

Hvorfor blev USS New York sænket?

USS New York blev sænket i juli 1948, fordi hun var blevet forældet og stærkt radioaktiv efter at have tjent som mål under atomprøverne ved Bikini-atollen (Operation Crossroads) i juli 1946. Hun var ikke længere egnet til yderligere tjeneste og blev derfor sænket som målskib for flådens fly og skibe ud for Pearl Harbor.

Hvis du vil læse andre artikler, der ligner USS New York: Fra Stål til Søfartshistorie, kan du besøge kategorien Havne.